Angst og depression er nært beslægtede og hænger ofte sammen med stress.
Angst er en følelse af bekymring, frygt eller usikkerhed.
Angst er en naturlig biologisk reaktion på noget, der føles farligt. Angsten er med til, at man reagerer hurtigt og instinktivt, og at man fx flygter eller forsvarer sig, når man føler sig truet. Sund angst er helt naturligt.
Men nogle oplever angst i situationer, der ikke burde udløse angst – fx hverdagssituationer som at tage i skole, købe ind eller tage med toget. Herved er angst ikke længere naturligt. Angsten kan påvirke ens dagligdag og forhindre en i at gøre ting, som man normalt ville gøre.
Når man oplever angst slår hjertet hurtigere, man sveder og ryster og føler sig utilpas. Man får ikke nødvendigvis alle disse symptomer, hver gang man er bange. Symptomerne kan variere, men disse reaktioner er kroppens svar på angst, en oplevelse som kan strække sig fra ængstelse til absolut panik.
Uanset om angsten er en følgesvend til fx stress eller depression, eller om angsten står alene, så er det med energiterapien muligt, at dykke ned i det ubevidste, som er med til at skabe og holde angsten i live. Ofte er der en følelsesmæssig sammenhæng mellem angsten og en tidligere oplevelse, som har sat nogle dybe spor i os.
Det er meget forløsende, at få kappet det ubevidste bånd, som holder fast i angsten. Og det ER muligt!
Traumeterapi er også fantastisk til børn med angst.
DEPRESSION
Når man har en depression, er man trist og mangler sin sædvanlige energi og drivkraft. Man har negative tanker og har svært ved at huske og koncentrere sig. Depression kan opleves som handlingslammelse, apati og håbløshed. Når man er ramt af depression, kan det derfor være svært at komme ud af depressionen på egen hånd. Selv de små ting bliver en kamp.
Der er mange forskellige grader af depression. Lige fra tristhed til dyb fortvivlelse. Og nogle har svært ved at føle noget overhovedet.
Depression er alvorligt og kan nedsætte livskvaliteten kraftigt. Noget af det sværeste ved en depression er, at man ikke bare kan tage sig sammen. Det er derfor også vigtigt, at andre hjælper med, at få den deprimerede person hjulpet til den rigtige behandling.
Det gode ved energiterapien er, at man på en meget blid med effektiv måde, får forløst det, som skaber depressionen. Energiterapien er ikke traditionel samtaleterapi, men en teknik, hvor man finder det ubevidste følelsesmæssige mønster, som skaber et liv med fx depression.
Vi er ikke selv skyld i, at vi bliver deprimerede, men vi er selv ansvarlige for, at få den rigtige hjælp til, at komme ud af det igen. Og det kan man!